Efter ti dages hårdt arbejde med hjælp fra sin assistent, har Aalborg nu fået endnu et slående gavlmaleri, denne gang af det britiske verdensnavn Helen Bur.
Der er hermed åbnet op for den 8. sæson med gavlmaleriprojektet ’Out in the Open’ fra KIRK Gallery.
Om gavlmaleriet fortæller kunstneren:
”Gavlmaleriet er lavet på P. Jørgensens Maskinfabrik i Aalborg, en gammel maskinfabrik, som åbnede for første gang i 1918.
Først verdenskrig havde netop åbnet vej for kvinder ind på det industrille arbejdsmarked, hvor de blev tilbudt høj løn, statsstøttet børnepasning samt specialtræning.
Gennem denne periode opnåede mange kvinder økonomisk uafhængighed, højere grad af personlig frihed og øget fornemmelse for eget værd. Da krigen sluttede blev kvinderne imidlertid hurtigt flyttet til andre positioner via propaganda, nedlukning af børneinstitutioner og diskrimination, for at mændene havde nogle jobs at vende hjem til.
Dette værk er en hyldest til de kvinder, vis bidrag til industrien må være blevet afskåret, glemt eller slettet p,g,a, systematiske barrierer, forhindringer og fordomme.
”Helen Bur (f.1990) er en britisk kunstner, der i øjeblikket bor og arbejde i Cornwall, Storbritannien. Med inspiration fra traditionelle teknikker inden for figurativ kunst arbejder hun med både sine egne billeder og den evigt voksende billedverden for at hylde maleriets rolle og evne til at formidle tidens samfundsfortælling.
Helen Burs arbejde kan ses på mure og vægge over hele kloden fra Brasilien til Indien til USA og Europa, hvor hun har deltaget i mange projekter og festivaler.
SPONSORER //
Stor tak til Aalborg Apartments, Loxam, Plus Malergrossisten, og Scheelsminde for hjælp til projektet.