Joe Iurato | ‘Good Luck, Kid’

Om gavlmaleriet fortæller Joe Iurato følgende //

”Da jeg arbejder med stencils, er det at lave et vægmaleri i denne skala præcist planlagt og beregnet på forhånd.
Meget af arbejdet foregår dermed forinden i mit studie, før jeg ankommer til gavlen.
Efter at have fundet et koncept og illustreret kunstværket, skaleres min komposition til den faktiske størrelse, hvorefter skabeloner oprettes.
Stencils til gavlmaleriet er skåret i kraftigt papir, der danner de enkelte sektioner i hvert lag.
Når jeg derefter er på stedet, samler jeg dem igen på gavlen, som et puslespil eller et gitter, og sprayer derefter.
Dette trin udføres gentagne gange, typisk 5 eller 6 gange pr. gavlmaleri for at give værket dybde og detaljer.

Da jeg så fotos af gavlen, var det allerførste, der greb mig den åbenlyse ventilationsrør, der løber op langs gavlen. Da jeg elsker at lave stedsspecifikke værker, så jeg dette som en mulighed for at få værket til at interagere med dets omgivelser. Så i stedet for at prøve at arbejde rundt om og konkurrere med røret, blev jeg meget begejstret for udsigten til at arbejde med det. Røret blev dermed udgangspunktet for den historie, jeg ville fortælle.

Et almindeligt tilbagevendende tema i mit arbejde er barndommens forunderlige og nysgerrige eventyr. Alting bliver mere alvorligt og vanskeligt, når vi bliver ældre, hvor jeg nogle gange bliver nød til at træde tilbage fra mig selv og væk fra mit nuværende jeg, og besøge en enklere tid.
Lige nu er det let for mig at opnå, fordi jeg ser mine egne børn vokse op. De er dermed ofte inspirationen for værkerne. I dette tilfælde er drengen, der klatrer på bygningen, min yngste søn, Maddox. En overfyldt rygsæk fuld af væsentlige ting og en monokular formet paprør fungerende som kikkert. Hvor skal han hen? Jeg ved det ikke.”