Det er med stor begejsting vi nu kan byde velkommen til en af pionererne, der formede ’Urban Art Kulturen’. En kultur der opstod i slutningen af 00’erne i England, hvor ’Fine Arts’ i højere grad fandt sin vej ind på den urbane kunstscene.
Sammen med kunstnere som Conor Harrington og Chloe Early, der var inspireret af den urbane scene uden at være bundet af den, bidrog de til at bygge bro mellem ”Fine Arts” og de nye urbane bevægelser.

Om sin nye udstilling fortæller han:

“Jeg har været fascineret af billeder, så længe jeg kan huske. I løbet af de sidste 25 år er internettet for mig gået fra at være et lejlighedsvist researchværktøj til at være en uomgængelig struktur, der former de billeder, som præger vores samfund. Det har bevæget sig fra 2000’ernes pornografi og rå optagelser af katastrofer og krigszoner til de sociale mediers besættelse af selviscenesættelse, og nu videre til et endnu mere mærkeligt sted, i stigende grad domineret af AI-genererede billeder, der føles stadig fjernere fra den levede erfaring.

Maleri er min måde at forsøge at skabe mening i denne strøm af information. Jeg er optaget af det nye visuelle landskab, vi er ved at skabe, og af den måde billeder gentager sig, kolliderer og danner betydning for mig. Jeg ønsker ikke at afvise AI blankt; nye teknologier finder uundgåeligt gennemtænkte anvendelser. Men de mest åbenlyse brugsmåder forsøger at springe arbejdet over, og for mig er hele pointen med kunst netop, at den tid, det tager mig fysisk at skabe noget, giver mig mulighed for at tænke og fordybe mig i idéerne i et maleri.

Mit arbejde koncentrerer sig om skærmenes kunstige virkeligheder – film, tv, spil og internettet – og fornemmelsen af deres mulige sammenbrud. Vi lever stadig i relativ sikkerhed, men den føles stadig mere skrøbelig og usikker, idet vi konstant konfronteres med billeder af klimaforandringer, krig og katastrofer.

Jeg maler billeder af mennesker formet af forvrængning, mediering og udvælgelse og stiller langsomme, detaljerede passager over for løsere strøg, der giver ekko af sammenbrud, eksplosion eller digital støj. Disse konkurrerende maleriske sprog skaber spænding, hvor detaljens skrøbelighed hele tiden trues af at gå i opløsning.”