I samarbejde med Mangfoldighedsudvalget, Himmerland Boligforening og Integrationsrådet, vil man nu kunne opleve et nyt smukt gavlmaleri i Aalborg centrum, hvormed det tolvte år med KIRK Gallery gavlmaleriprojektet ‘Out in the Open’ lanceres.
Med Mangfoldighedsudvalgets formand Tobias Bøgeskov Eriksen som primusmotor, er det her lykkedes at få et nyt stor gavlmaleri op at stå i mangfoldighedens tegn og dermed tilføje endnu et gavlmaleri af store internationale kunstnere til byrummet i Aalborg.
Med mangfoldighed som temarammen for projektet, har spanske Sabotaje al Montaje her portrætteret et dansende par i værket han kalder ‘Dansen’.
Om værket fortæller kunstneren:
”En Dans for Mangfoldigheden er en kulturel og social begivenhed, der fejrer foreningen mellem kulturer og menneskelige udtryk.
Det er en mulighed for at fremme inklusion, respekt og accept af alle forskelle gennem musik, dans og fællesskab.
Denne type gestus har til formål at skabe bevidsthed om vigtigheden af at værdsætte mangfoldighed som en kilde til berigelse for fællesskabet samt til lighed, solidaritet og samhørighed mellem alle mennesker.”
Det har været fantastisk at opleve begejstringen hos de mange beboere i ‘Comfort House’, hvor værket er opført, og opleve hvor tydeligt de læste sig selv ind i gavlmaleriet.
Modtagelsen og hjælpen fra Mangfoldighedsudvalget, Himmerland Boligforening og beboerne har samtidig været utrolig.
Stor tak til alle parter for et fantastisk samarbejde inklusiv Loxam, Plus Malergrossisten Kompas Hotel, Cafe Ulla Terkelsen London.
Foto | Betina Fleron
