
Med street art projektet i Aalborg ‘Out in the Open’, startet i 2014, har KIRK Gallery indledt en længere række af store gavlmalerier, skabt af højt profilerede internationale street art kunstnere.
Ønsket med projektet er, at få kunst af højeste internationale kvalitet ud til de mange og ikke blot de få på en let tilgængelig måde. At få kunsten “ud i det åbne”, hvor så mange som muligt kan få en oplevelse af, hvad det vil sige at leve med kunst i det daglige, og den glæde dette giver.
Derfor er ’Out in the Open’ også samtidig et nonprofit projekt, hvor vi gerne vil give noget tilbage til byen.
Med gavlmalerierne opfordres byens beboere til at komme ud og tage del i samfundet omkring dem fra en kunstnerisk synsvinkel. De vil opleve en samhørighed og en unik fortælling om mennesker, kunst og kultur midt i deres nærområde.
Ønsker du eller dit firma at støtte projektet, findes der forskellige former for sponsorater. Kunne det være interessant for dig at støtte projektet, skriv da en mail til os, og vi vil strikke en god model sammen til dig.
Vil du gerne støtte street art projektet og er du samtidig indehaver af en gavl i Aalborg, som kunne anvendes hertil, er du meget velkommen til at kontakte os.
Vi udbyder samtidig rundvisninger til gavlmalerierne.
Vi laver også guidede rundvisninger rundt til byens gavlmalerier. Her vil vi sammen gå en tur rundt i byen til udvalgte gavle. Undervejs vil vi fortælle om gavlene og sjove anekdoter fra da kunstnerne var her. Der vil samtidig være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Hvis dette kunne have din interesse, er du altid meget velkommen til at kontakte os og få et tilbud.
Vi glæder os til at tage jer med på tur.
Nu kan du samtidig udforske Aalborgs fantastiske street art-scene i dit eget tempo med denne selv-guidet tur, udviklet af KIRK Gallery og OpdagDanmark.
Når du køber denne officielle tur fra KIRK Gallery, støtter du samtidig udviklingen af nye street art-værker i Aalborg.
En stor tak til alle sponsorerne som gjorde projektet muligt //