Efter at have taget den lange vej fra Penang (Malaysia), hvor den litauiske kunstner bor i dag, er det med kæmpe begejstring det nu er lykkedes at få den verdenskendte kunstner til Aalborg.
Kendt verden over for et udtryk, altid inspireret af området hvor han befinder sig, ser vi i hans nyeste gavlværk, et legende barn omsvøbt af kulturarven i Danmark.
I Aalborg har kunstneren hermed tilbragt de første mange dage med at suge kulturen til sig, inden han besluttede sig for det endelige motiv til sit gavlmaleri. Bag Søndergade i Aalborg tårner det sig op på en hvid væg på p-området.
Her finder vi en stor origami-svane foldet i en gammel tikrone seddel fra 1952, hvorpå et portræt af H.C. Andersen var synligt.
Om halsen på svanen har en lille pige fundet sig til rette, som i en lille rede med vingerne omkring sig på vej på nye eventyr.
Ernest Zacharevic fortæller:
”Jeg har altid været fascineret af H. C. Andersens eventyr.
Da Danmark havde statuen af Den Lille Havfrue med til Verdensudstillingen i Kina, kan jeg huske, at jeg var enormt fascineret af, hvordan et offentligt kunstværk kan blive så centralt et symbol for et land. Så det tænkte jeg selvfølgelig meget over, da jeg fik muligheden for at komme hertil”.
Værket er da kommet til at hedde: ’The ugly Duckling’.
Læs mere om Ernest Zacharevic
PRESSE //
SPONSORER //
Stor tak til LOXAM Denmark, Plus Malergrossisten Aalborg Aps, Vivabolig, Helnan Phønix Hotel, Cafe Ulla Terkelsen London, Penny Lane Café