SEPE

‘NOTHING As The Ideal’

Efter vores første møde for 12 år siden, hvor han og Robert Proch skabte et af de første gavlmalerier med galleriets gavlmaleriprojekt ’Out in the Open’, er det en stor glæde at have Sepe tilbage med hans første soloudstilling i Danmark.

Sepe blev født i 1982 i Warsaw, og har siden 1996 været en markant del af den urbane verdensscene. Siden da har hans praksis gennemgået en afgørende transformation, særligt i hans arbejde på lærred, hvor en stadigt tydeligere orientering mod det klassiske maleri gør sig gældende. Denne udvikling manifesterer sig som en nuanceret syntese, der etablerer en dialog mellem samtidens urbane visuelle udtryk og kunsthistoriens klassiske maleri.

I den nye serie præsenteres 11 værker, hvor disses forskellige udtryk stilles side om side i en bevidst juxtaposition.

 

Om udstillngen fortæller kunstneren:

 

”Vi er vidner og direkte deltagere til en afgørende tid her på jorden. En tid præget af dynamiske forandringer og processer, som påvirker os alle.

I min seneste serie af malerier har jeg rettet mit fokus mod “hverdagens menneske” i netop denne kontekst. Jeg er fascineret af, hvordan hver enkelt af os forsøger at navigere i en virkelighed, der forandrer sig hastigt. Hvordan vi tilpasser os forandringer, og søger efter løsninger efter vores sande identitet. Skaber eller nedbryder den. Ødelægger og genopbygger den. Kommunikerer eller isolerer os. Alle de roller, vi påtager os, de kostumer vi ifører os, prøver af og forlader. De positurer og facader af egoet vi antager for at beskytte vores skrøbelige og sårbare kerne og sande natur.”